Render til fjernvarme i Jersie

Effektivt fræse- og asfaltarbejde, når borgerne skal have fjernvarme

DSC00267

En onsdag i april var vi tidligt på færde i Jersie for både at fræse og asfaltere.

I Jersie skal borgerne have fjernvarme, og som alle ved, er al den gravning noget, der kan genere igennem længere tid. Men da det kom til, at vi skulle gøre vores arbejde, gjorde vi alt, hvad vi kunne for, at det skulle genere borgerne i Jersie mindst muligt.

Maskiner på række

Allerede inden entreprenøren gik i gang med fjernvarmearbejdet, fræsede vi asfalten op. Og da fjernvarmerørene så var blevet lagt i jorden, genbrugte de den affræsende asfalt til at fylde renderne op med. På den blæsende aprilmorgen blev renden igen fræset op, og så gik der ikke lang tid før den atter var klar og fyldt med ny asfalt.

– At vi både fræser og asfalterer samme dag, og at maskinerne derfor kører lige efter hinanden, er med til at effektivisere arbejdet og få det hurtigere gennemført. På et af stykkerne fjernede vi fræsen tidligt i morges, og her ved 9-tiden er vi klar til at lægge asfalt, siger Jacob Bak Grønborg, der er projektleder i Colas.

På de mindre sideveje var alle beboerne blevet informeret om arbejdet, og de var blevet bedt om at parkere deres biler et andet sted, hvis de skulle bruge dem onsdag morgen. Det havde alle gjort, og der var også derfor god stemning fra alle de morgenglade beboere, vi mødte derude. At arbejdet gik så hurtigt, var blot med til at løfte humøret.

Fjernvarme på store og små veje

Én ting er de mindre veje, men på de større veje, hvor der er lidt mere trafik, gik det endnu hurtigere med at få fræset og asfalteret.

– Ude på hovedvejen, hvor renderne fra fjernvarmearbejdet også har været fyldt med fræs fra vejen, gør vi det, at vi fræser det væk, og lige efter fylder vi renden op med ny asfalt. Det vil altså sige at asfaltmaskinen kører lige efter fræseren, og på den måde generer vi borgerne og trafikken mindst muligt. Men det skal gå relativt hurtigt, så vi ikke har for meget af vejen åben på én gang, siger Jacob Bak Grønborg.

Alt i alt blev det en god dag i Jersie, hvor det hele spillede sammen, og hvor det hele forløb efter planen.

– Det kan vi godt gøre igen, siger Jacob Bak Grønborg.

Vil du høre mere?

Kontakt vores fræseafdeling eller tilbudsafdeling, hvis du vil høre mere om vores arbejde i forbindelse med fjernvarme og andre forsyningsledninger.