SKAL DU BRUGE BITUMEN OG EMULSION?
Bindemiddel i asfaltbelægninger
Bitumen er et restprodukt, som fremkommer ved raffinering af jordolie eller naturasfalter. I asfaltbelægninger bruges det som bindemiddel til at binde stenene sammen. Det er også bitumen, som giver asfalten den sorte farve. Bitumen er desuden vandafvisende og er med til at gøre vejen modstandsdygtig over for regn.
Bitumen kan også benyttes til industriformål, fx tagmaterialer.
Vi producerer bitumen og emulsion på egen fabrik
Vi leverer bitumen i forskellige hårdheder og typer afhængig af opgaven, og hvor stort slid vejen udsættes for. Vi tilvirker bitumenprodukterne på vores egen fabrik i Horsens.
Vores bløde Colflex-bitumen giver fx belægningen god fleksibilitet og er velegnet til veje med dårlig bæreevne.
Vores Colflex MA-produkter gør belægningen mere sporkøringsresistent og modstandsdygtig over for revnedannelser. Colflex MA er derfor specielt egnet til veje med høj trafikbelastning eller langsomtkørende tung trafik.
Du kan finde produktark på vores Colas’ Colflex-produkter i vores produktkatalog.

Modificeret bitumen
Asfalt produceret med Colas’ bløde Colflex-bitumen giver belægningen god fleksibilitet.
Hvis din vej har dårlig bæreevne, anbefaler vi derfor Colflex, som er velegnet til veje med tvivlsom bæreevne, hvor asfalten skal kunne følge underbundens bevægelser.
Revnedannelser eller revnegennemslag er mindre hyppige og sker senere på belægninger med Colas’ Colflex MA-produkter.

Skal du bruge en holdbar klæbeemulsion?
Vores Colacid-klæbeemulsion forbedrer klæbning af stenmaterialer og bitumen.
Emulsionen fremstilles af standardbitumen, som emulgerer i vand og tilsættes emulgator og syre, som i det rette blandingsforhold forbedrer klæbningen mellem stenmaterialer og bitumen.
Emulsion
Colas fremstiller også klæbeemulsion på vores fabrik i Pjedsted. Emulsionen fremstilles af bitumen, vand, emulgator og syre, som i det rette blandingsforhold forbedrer klæbningen mellem stenmaterialer og bitumen.
Klæbeemulsion anvendes til klæbning mellem en fast belægning og vejens slidlag.
Vores Colacid-produkter kan desuden bruges til toplagsfyldning og forsegling. Du kan læse mere om produkterne i vores produktkatalog.
Bindemiddel med olie fra planter
Vegecol er et godt alternativ til de traditionelle bindemidler. Det er delvis baseret på vegetabilske olier, og det er transparent og derfor velegnet i forbindelse med arkitektoniske projekter.
Vegecol anvendes til overfladebehandling.
Effektiv revneforsegling
Revneforsegling bruges til lukning af 2-10 mm brede revner i fx veje og pladser. Forseglingen stopper effektivt vandgennemtrængning og eventuelle frostsprængninger af vejens nedre lag.
Ved lukning af brede revner kan det være nødvendigt at gentage behandlingen, idet emulsionen kan løbe så langt ned i revnen, at der opstår en fordybning i overfladen.

Revneforsegling stopper effektivt vandgennemtrængning og eventuelle frostsprængninger i vejens nedre lag.
Vidste du…
…at Colas’ Colacid-klæbemidler er vandbaserede, og at Vegecol er delvis baseret på vegetabilske olier?
Hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med valg af bitumen eller emulsion, er vi altid klar til at hjælpe dig. Kontakt vores eksperter eller brug vores kontaktformular, så kontakter vi dig.

Horsens Emulsionsfabrik
Produktion & salg af bitumen og emulsion
Produktion & salg af bitumen og emulsion
Horsens Emulsionsfabrik er Colas Danmarks egen fabrik til produktion af bitumen og emulsion.
Adresse: Meteorvej 16 (indkørsels via Kometvej 10), 8700 Horsens