WATTWAY® – ENERGIPRODUCERENDE VEJE

For første gang nogensinde kan veje producere energi, samtidig med at vejens trafikale egenskaber bevares.

WATTWAY OPSAMLER ENERGI PÅ VEJE OG PLADSER

Som regel placeres solpaneler på tage og facader – eller i større anlæg på marker. Men solenergi kan også opsamles på veje, cykelstier, stoppesteder og p-pladser.

Colas Gruppen lancerede Wattway ®  i 2016. Produktet er resultatet af flere års udviklingssamarbejde med Frankrigs statslige institut for solenergi og Colas’ laboratorier i Frankrig.

Med Wattway kan vejen producere elektricitet, mens den bevarer sin primære funktion som trafikåre. De robuste paneler limes direkte på den eksisterende asfaltbelægning eller beton, hvor de har et godt greb.

WATTWAY kan klistres direkte på vejen

Colas Wattway introducerede sin nye opfindelse for tre år siden med pilotprojekter i Frankrig. Siden er det gået fremad, og Colas Wattway har udført mere end 40 projekter over hele verden, bl.a. i USA, Holland, Canada og Japan.

Vi vil også gerne eksportere løsningen til Skandinavien, der betragtes som foregangsregion, når det gælder miljø og klima, siger Pierre Trotobas, der er udviklingschef i Colas Wattway.

HVAD ER WATTWAY®

Wattway® består af solceller, som er indlejret i tynde, beskyttende lag, som blandt andet er behandlet med harpiks. Panelerne er blot seks millimeter tykke og gennemsigtige, så sollyset kan passere. Panelerne klæbes direkte på den eksisterende asfalt- eller betonbelægning, hvor panelerne kan modstå både biltrafik og nedbør.

Wattway® udnytter eksisterende asfalterede flader som veje, stier og pladser, uden at gribe voldsomt ind i bymiljø eller natur. Samtidig produceres energien lige dér, hvor der er brug for den til fx gadebelysning, elektricitet til boliger og virksomheder, opladning af el-cykler og -løbehjul, lysskilte og sikkerhedskameraer.

Colas_Wattway_1

Vores veje er kun dækket af trafik ca. 10% af tiden. Tænk, hvis disse arealer kunne udnyttes til at producere energi. 20 m² Wattway®-paneler er nok til at dække en husstands elforbrug (ekskl. varme).

Colas_Wattway_2

Wattway®-cellerne er indlejret i et tyndt lag composite-materiale, som sikrer det optimale vejgreb under alle forhold.  Panelerne tilpasser sig let underlaget og sikrer høj holdbarhed og sikkerhed.

Colas_Wattway_3

Wattway®-panelerne  kan lægges direkte på eksisterende vejbelægninger uden videre forberedelse. Det sikrer en let og hurtig konvertering fra almindelig til el-producerende vej.

Hvis du har spørgsmål eller brug for råd og vejledning i forbindelse med Wattway®, er vi altid klar til at hjælpe dig. Kontakt vores eksperter:

Martin-Ole-Korsgaard-2014-large

Martin Korsgaard

Laboratoriechef

mko@colas.dk
4034 6527
Martin-Ole-Korsgaard-2014-large
Martin Korsgaard

Laboratoriechef

Martin er laboratoriechef og har det daglige ansvar for vores laboratorier i Viborg og Glostrup.

4034 6527
Produktteknisk afdeling, Industrivej 27, 8800 Viborg