COLAS OPGRADERER PARKERINGSPLADS FOR VELUX’ HOVEDKVARTER MED GENBRUG AF VELUX’ EGNE MATERIALER

Colas Danmark A/S og vindueskoncernen VELUX har færdiggjort en opgradering og trafikforbedring af virksomhedens parkeringsplads på hovedkontoret i Hørsholm.

Kunde med ambitiøse mål for reduktion af sin CO2-udledning

VELUX vil gerne bidrage til miljøet gennem blandt andet CO2-reduktion, og vi foreslog derfor, at vi kunne genbruge de affræsede materialer til indbygning i den nye belægning. VELUX ønskede desuden at bibeholde den røde farve, som deres nuværende p-plads har, da den passer til koncernens røde logo. Og ved at genbruge deres egne materialer, kan vi også opfylde det ønske, idet man efter et stykke tid vil begynde at kunne se genbrugsasfaltens røde skærver i den nye asfaltbelægning, forklarer salgs- og kundechef Martin Martedal og produktionsleder Ganj Majeed fra Colas.

Knusning af materialerne fra VELUX blev desuden lagt ind i Colas’ almindelige produktionsplan på fabrikken for yderligere at reducere CO2-udledningen på projektet.

Læs mere om genanvendelse af asfalt

Colas-opgraderer-VELUX-parkeringsplads-2023_4

Foto: Trafiksikkerheden er også forbedret på VELUX’ parkeringsplads i Hørsholm, som her er fotograferet i efterårsferien 2023.

Colas-opgraderer-VELUX-parkeringsplads-2023_1
Colas-opgraderer-VELUX-parkeringsplads-2023_3

Parkeringsplads opgraderet og trafiksikret i sommerferien

En del af arbejdet blev udført i sommerferien, mens hovedparten af koncernens medarbejdere var på ferie. Arbejdet blev afsluttet med striber og afmærkning af fx el-ladepladser på det ca. 6.500 m2 store areal.

Vi har et tæt samarbejde og en god dialog med VELUX og er glade for at have afleveret en flot og mere trafiksikker parkeringsplads, fortæller produktionsleder Ganj Hameed Majeed.

Colas udfører mange lignende projekter for virksomheder og kommuner over hele landet. Senest har Colas udført parkeringspladser for BoligViborg, Lejerbo i Hvidovre og Jyllinge Nordskole.

Foto: Colas’ asfalthold opgraderede VELUX’ parkeringsplads i løbet af sommerferien for at genere VELUX’ medarbejdere mindst muligt.

Colas-opgraderer-VELUX-parkeringsplads-2023_5