Når god dialog flytter fordomme

Colas udførte i oktober 2020 diverse asfaltarbejder for grundejerforening i Brabrand. Langdalsvej blev repareret med bassinudskiftning og områder med revnedannelser blev udskiftet. Til sidst fik vejen nyt slidlag. Kantsten blev samtidig rettet op, og riste og brønde blev udskiftet.

Dialogen med kunden er vigtig

Dialogen med kunden er vigtig, og i Colas bestræber vi os altid på at vejlede vores kunder og levere den aftalte kvalitet til den aftalte tid.

Det gør jo også vores arbejde mere tilfredsstillende, når kunden føler sig godt behandlet og er glad for samarbejdet, siger entrepriseleder Hanne Hussmann, som sammen med formand Stefan Friborgs asfalthold har udført arbejdet for grundejerforeningen i Brabrand.

Hanne-Husmann-2015-large
Asfalt-fra-Colas-grundejerforening-Langdalsvej,-Brabrand-600×400-

Fra grundejerforeningen i Brabrand fik Colas denne respons på samarbejdet:

Udover at være menig grundejer med ansvar for vores vejprojekt, er jeg af profession ansvarlig for udbud på teknologiprojekter. Jeg trådte derfor ind i opgaven – både med bekymringen som grundejer over hvad pokker er nu et asfaltprojekt og måske også med lidt fordomme over hvordan det nu var at indgå aftale med en entreprenør. Så er det sagt :o)

Så kom Hanne, og 15 sekunder inde i vores første samtale var enhver bekymring og fordom 100% afmonteret, og jeg vidste jeg var i trygge hænder. Hun har været ekstremt opmærksom på vores ønsker og hun har gjort alle sine branchekolleger (og mine fordomme) til skamme, for ikke alene leverede hun et tilbud der sad lige i skabet første gang, hun leverede det selvfølgelig også en uge før tid. I vores pingpong om at få detaljerne på plads var stilen den samme. Altid lynhurtig og altid så forbandet fornuftig :o) Det ville ret beset blive en lang og kedelig mail, hvis jeg skulle opremse alle de positive overraskelser over hendes service for os som kunde!

Både teamet der udførte det forberedende arbejde, og teamet der fik lov at lege med de store maskiner, har leveret et topklasseprofessionelt arbejde. Små overraskelser, der kunne have vokset sig til et problem og gjort os til kastebold, er bare blevet fixet, nærmest uden at vi vidste det.

I fortjener en uforbeholden ros – og tak for veludført arbejde!

Venlig hilsen

Thomas Kristensen