Projekbeskrivelse

 Colas på fortet

Slotsgrus på Kastellets voldanlæg

I 2006 udlagde Colas slotsgrus på stier på Kastellets voldanlæg i København. Kastellet har i mere end 350 år været anvendt af Forsvaret og er stadig arbejdsplads for mange af Forsvarets ansatte.

Fæstningsanlægget blev opført i løbet af få år og taget i brug den 28. oktober 1664. Det blev nedlagt som fæstning i 1850’erne, men senere anlæg af veje og jernbanespor igennem fæstningsanlægget medførte mange ødelæggelser. Den tyske besættelse fra 1940-45 sled også på anlægget, og allerede i slutningen af 1940’erne talte man om behovet for retablering af Kastellets voldanlæg.

Colas-slotsgrus-på-Kastellet-2006-copyright-Det-Grønne-Kompagni

Foto: Det Grønne Kompagni.

Colas-på-Kastellet_header_copyright-Det-Grønne-Team

Foto: Det Grønne Kompagni.

Støtte fra A.P. Møller Fonden

Takket være blandet andet donationer fra A.P. Møller Fonden står Kastellets voldanlæg i dag igen flot efter et 50-årigt omfattende restaurerings- og genetableringsprojekt.

Foto øverst: Grusmaterialerne læssede vi på dumpere, som kunne forcere de stejle volde (Foto: Det Grønne Kompagni)

Slotsgrus på voldanlæggets stisystem

Som ”kronen på værket” udførte Colas i 2006 tre cm slotsgrus på stierne på voldanlægget og forbindelsesstierne ned til kaserneområdet – i alt 2 km sti i 2 meters bredde.  Arbejdet blev udført i underentreprise for Det Grønne Kompagni.

De mange kubikmeter slotsgrus blev leveret med sættevogne og tippet af på kaserneområdet, hvorefter Colas læssede gruset på dumpere, der kunne forcere fæstningsanlæggets stejle volde.

Projekt: Slotsgrus på Kastellets voldanlæg
Entreprenør: Det Grønne Kompagni
Levering og udlægning af slotsgrus: Colas Danmark A/S
Areal: ca. 2 km stisystem, 2 meter bredt.

Kastellet-kort-Colas-slotsgrus-2006

Colas har udlagt 3 cm slotsgrus på stierne på voldanlægget (1.760 meter) og forbindelsesstierne til kaserneområdet (240 meter). Stierne er ca. 2 meter brede.

Colas-udlægger-slotsgrus-på-Kastellet-2006-copyright-Det-Grønne-Kompagni

Foto: Det Grønne Kompagni.

En fredelig oase med en grum historie

Kastellet ligger som en fredelig oase midt i København, men det har en spændende og til tider grum historie. Det var en vigtig del af hele Københavns forsvarsværker indtil midten af 1800-tallet. Struense afventede sin henrettelse i Kastellets fængsel i 1772 og indtil 1790’erne stod afstraffelsesinstrumentet træhesten foran hovedvagten. Til skræk og advarsel!

Forsvaret benytter fortsat de gamle bygninger på Kastellet, men området er åbent for offentligheden.

KLIK HER OG FÅ ET TILBUD