Projekbeskrivelse

105.000 TONS ASFALT TIL KEFLAVIK AIRPORT, ISLAND

I 2017 afsluttede vores islandske datterselskab MHC Hladbær Colas arbejdet med udlægning af asfalt på Islands internationale lufthavn Keflavík Airport i Reykjavik. Kontrakten omfattede fræsning, produktion og udlægning af asfalt på lufthavnens to landingsbaner og to nye taxiways.

Asfaltudlægning med udfordringer

Arbejdet skulle udføres i 10 etaper uden at forstyrre flytrafikken i den travle lufthavn. Tidsplanen var derfor meget stram og blev yderligere besværliggjort af dårligt vejr undervejs.

De 105.000 tons asfalt til landingsbaner og taxiways blev produceret på et mobilt asfaltværk, som Hladbær Colas havde fået opstillet i Keflavík Airport.

Sikkerhed først

Sikkerheden var høj under hele projektet, og både medarbejdere, køretøjer og andet udstyr blev sikkerhedstjekket, hver gang de skulle ind på arbejdsområdet. Medarbejderne gennemgik også et særligt sikkerhedskursus, inden arbejdet blev påbegyndt.

Hladbær Colas har udført arbejdet i underentreprise for hovedentreprenør ÍAV.

Læs mere

Keflavik-Airport-MHC-Hladbær-Colas,-Island
Keflavik-Airport_MHC-Hladbær-Colas-Island_mobile-asphalt-plant
Keflavik-Airport-MHC-Hladbær-Colas,Island_