Projekbeskrivelse

FARVET ASFALT ØGET TRAFIKSIKKERHEDEN

I Vojens gør blå asfalt det mere sikkert at være cyklist.

I 2009 ønskede Haderslev Kommune at øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Kommunen fik derfor ændret et almindeligt vejkryds i Vojens til en rundkørsel med en adskilt og markeret cykelsti.

BLÅ ASFALT BLIVER IKKE GLAT

De fleste tohjulede trafikanter kender problemet med glatte striber på vejen. Colas tilbød derfor at udføre cykelstien i blå asfalt. Den indfarvede asfalt er en langt mere holdbar og mere trafiksikker løsning end den traditionelle med blå striber af thermoplast oven på asfalten. Farven vedbliver med at være blålig i asfaltens levetid, og farvet asfalt bliver ikke glat som thermoplast nemt kan blive det i vådt føre. Cykelstien kan naturligvis også udføres i andre farver, fx rød.

Colas fik opgaven i underentreprise på grund af sin ekspertise inden for udførelse af farvet asfalt, og arbejdet blev udført af et hold med en af Colas’ mindre stimaskiner. Arbejdet kræver ekspertise og stor omhyggelighed, men Colas’ specialister udlagde de 120 m2 på mindre end en arbejdsdag.

Du kan læse meget mere om vores arbejde med produktion og udlægning af farvet asfalt på denne side.

Colas-farvet-asfalt_header2
Colas-farvet-asfalt_header1
Colas-farvet-asfalt_header3