Pumptrackbane med asfalt

Falle’s Sti- og Sporbyg udførte i august/september 2020 en asfalteret pumptrackbane ved Houlkær Hallen i Viborg sammen med to asfalthold fra Colas’ entrepriseafdeling i Viborg.

Anders Fallesen fra Falle’s Sti- og Sporbyg har prøvet det meste på en cykel, lige fra mountainbike, BMX og dirt jump, til trial og racercykling på landevej.

Han har også stået for udførelsen af Viborgs nye pumptrackbane.

Den asfalterede pumptrackbane er udført for Viborg Kommune, og kommunens sportsglade borgmester Ulrik Wilbek var naturligvis med, da banen blev indviet

Niels-Erik-Rasmussen-2015-large

Salgs- og entrepriseleder
Niels Erik Rasmussen.

Udlægning i hånden

Banen er udlagt, så den udfordrer både begyndere og øvede. De mange bump gjorde, at Colas ikke kunne bruge større maskiner til udlægning af asfalten.

-Derfor måtte vores to asfalthold, med formændene Kim Sørensen og Johnny Jensen i spidsen, udlægge de ca. 130 tons asfalt ”i hånden”, siger salgs- og entrepriseleder Niels Erik Rasmussen fra Colas’ afdeling i Viborg.

-Vi brugte minilæsser til at køre al asfalten ind på byggepladsen, hvor den blev komprimeret med håndtromler og vibrationsplader. Og vi udførte asfaltarbejdet på 4 dage.

Pumptrackbane-Viborg-Colas_asfalteret_1200x800
Pumptrackbane-Viborg-Colas_1200x800