Asfalt med NOxOFF

I juli måned 2020 udlagde Colas fotokatalytisk asfaltbelægning på trafikerede strækninger på Roskildevej og Nordre Fasanvej i Frederiksberg Kommune. Belægningen, som består af asfalt (SMA) med nedtromlet betongranulat, forventes at nedbringe ca. 20% af de skadelige gasser og partikler, som udledes når bilerne kører på vejen.

Fotokatalystisk teknologi i byggematerialer skal reducere luftforurening

Det er det danske greentech-firma Photocat der har udviklet den såkaldte ”NOxOFF”-teknologi. Firmaet udvikler fotokatalytisk teknologi til en række byggematerialer, som skal reducere luftforurening.

Ifølge Photocat er Frederiksberg Kommune den første kommune i Danmark som får udlagt den nye type belægning, men metoden er udført flere steder i udlandet, oplyser Henrik Sarfelt fra Photocat.

Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_19_600x400

Udlægning af NoxOFF på Nordre Fasanvej, Frederiksberg.

Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_4_600x400

Entrepriseleder Nils-Erik Strube (forrest).

Innovative veje

-I Colas Gruppen arbejder vi løbende med udvikling af nye innovative produkter og metoder, og det har været spændende at være de første i Danmark der har fået mulighed for at arbejde med Photocats teknologi i praksis, siger entreprisechef Nils-Erik Strube.

Teknikken læres..

Det var entrepriseleder Rasmus Madsen fra Colas, som sammen med formand Michael Andersens asfalthold og andre medarbejdere fra Colas’ region Sjælland stod for den praktiske del af udlægningen i juli måned.

-Vi udlagde almindelig SMA-asfalt, hvor den første asfalttromle fik monteret en doseringskasse foran, som ”dryssede” ca. 1,3 kg NOxOFF-granulat (2/5 mm) pr. m2 ned på asfaltoverfladen. Herefter blev granulaterne tromlet ned i asfalten, forklarer entrepriseleder Rasmus Madsen.

-Processen var lidt langsom, fordi doseringskassen ikke havde et særligt stort volumen. Vi skulle derfor fylde nye materialer på med jævne mellem. Det påvirkede naturligvis udlægningshastigheden, men ellers forløb udlægningen fint, og næste gang kender vi udfordringerne, siger Rasmus Madsen.

Omkostningen til den NOx-reducerende asfalt er i øvrigt lav, når den som i projektet i Frederiksberg Kommune sker i forbindelse med udlægning af ny asfalt.

Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_22_600x400

Tromlen har fået påmonteret doseringskasse til NOxOFF.

Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_25_600x400
Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_3_600x400

Det var første gang Colas udlagde asfalt med NOxOFF.

Colas-NOxOFF-på-Frederiksberg_31_asfaltmedarbejder_600x400