ASFALT PÅ KUNSTMUSEUM

Colas-asfalt-på-skulptur-the-kitchen_2000x1333

Skulpturen “The Kitchen” er belagt med asfalt fra Colas

Man kan godt sige, at Colas Danmark A/S har sat sit aftryk på kunstneren Birgitte Ejdrup Kristensens seneste værk ”The Kitchen”, som er udstillet på Sophienholm Kunsthal i Kgs. Lyngby. Colas har nemlig leveret – og håndudlagt asfalten – til den ca. 10 m2 store skulptur, som er inspireret af den afdøde kunstmaler Anna Klindt Sørensens liv.

Historien fortæller, at kunstneren Anna Klindt Sørensen fik køkkengulvet i sin lejlighed i St. Kongensgade asfalteret, og at hun betalte asfaltfolkene med en kasse øl, fortæller Birgitte Ejdrup Kristensen.

Anna Klindt Sørensen var en del af 1920’ernes internationale kunstnermiljø i Paris, men vendte tilbage til Danmark i 1938, hvor hun slog sig ned i København.

Colas-asfalt-på-skulptur-sponsorat-600×400

Skulpturen og Anne Klindt Sørensens malerier kan ses på udstillingen ”Det grænseløse blik” på Sophienholm (20.6-13.8.2021).

Colas-asfalt-på-skulptur–MM-og-BEK_foran-skulptur-600×400

Birgitte Ejdrup Kristensen og salgs- og kundechef Martin Martedal foran skulpturen på Sophienholm.

Altid med på en udfordring

Birgitte Ejdrup Kristensen henvendte sig til Colas, fordi hun havde brug for asfalt til sit kunstværk på Sophienholm. Det syntes jeg lød spændende, og jeg lavede en aftale med formand Eddie Rasmussen og asfaltmedarbejder Jacob, som et par dage før ferniseringen kørte transitten med asfalt og værktøj til Sophienholm i Kgs. Lyngby for at asfaltere Birgittes kunstværk, forklarer salgs- og kundechef Martin Martedal.

Colas-asfalt-på-skulptur-Sophienholm-i-gang-600×400

Birgitte Ejdrup Kristensens skulptur mimer det asfalterede køkkengulv i skalaforholdet 1:1. Og asfalten skal lede tanken hen på en vej, hvor det drejer sig om at komme videre.

Colas-asfalt-på-skulptur-Sophienholm-holdleder-Eddie-600×400

Det er ikke hver dag ens arbejde bliver udstillet på kunstmuseum, siger Eddie Rasmussen.

Eddie er til daglig holdleder på et mindre asfalthold i Colas. Det var første gang, at han og kollegaen Jacob udlagde asfalt på første sal i en gammel bygning.

Til skulpturen er anvendt kold asfalt, og da arbejdet er udført indendørs i sommervarmen, afveg vi fra Colas’ almindelige regler om at bære lange ærmer under asfaltudlægning. Af hensyn til Sophienholms flotte Douglasplankegulve havde Eddie og Jacob desuden udskiftet de sædvanlige sikkerhedsstøvler med mere indendørsvenligt fodtøj, da vi vurderede, at det ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Colas-asfalt-på-skulptur-holdleder-og-medarbejder-Sophienholm_600x400
Colas-asfalt-på-skulptur-Sophienholm-holdleder-MM-og-BEK-267×400

Asfalten er udlagt på oven på en masonitplade.

Værker af byggematerialer

Skulpturen på Sophienholm er Birgitte Ejdrup Kristensens første værk udført i asfalt på krydsfiner. Tidligere har hun udført flere værker af genbrugssten.

I Ikast har Birgitte Ejdrup Kristensen opført skulpturen SAMFUND med genbrugsmursten fra det nedrevne rådhus og bibliotek og sten doneret af lokale borgere. Skulpturen ligger ved det gamle banelegeme i Ikast. Og i den midtjyske landsby Junget har hun på bytorvet skabt et værk af genbrugssten fra syv nedrevne huse, som tidligere rummede byens naturlige mødesteder som bager, købmand, kiosk, træskomager og vognmandsfirma.

Birgitte Ejdrup Kristensen arbejder også med genbrugstræ. Blandt værkerne kan nævnes installationen ”Trappen”, udført i EU-paller, ”Huset”, udført af et simpelt gør-det-selv træhus fra Silvan, der senere er transformeret til det funktionelle værk ”Færgen”, som hun udstillede på ArtGenda i Hamburg.

-”The Kitchen” er en indendørs skulptur, men jeg kunne godt se perspektiverne i at udføre en udendørs asfaltskulptur, siger Birgitte Ejdrup Kristensen.

Om kunstneren

Birgitte Ejdrup Kristensen (f 1975) arbejder med stedsspecifikke totalinstallationer og kunst i det offentlige rum.

Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi (1997-2002), Arkitektskolen Århus (2001-2002), Center for Semiotik, Århus Universitet (1999-2001), studieophold Artists Space, New York (2006).

Birgitte-Ejdrup-Kristensen-Junget-Bytorv_skulptur-2_fotograf-Per-Andersen_600x400

Birgitte Ejdrup Kristensen. Nyt bytorv i Junget. Fotograf Per Andersen.

Birgitte-Ejdrup-Kristensen-Junget-Bytorv_skulptur_fotograf-Per-Andersen_600x400

Birgitte Ejdrup Kristensen. Nyt bytorv i Junget. Fotograf Per Andersen.

Birgitte-Ejdrup-Kristensen-SAMFUND-skulptur_600x400

Birgitte Ejdrup Kristensen. Skulpturen SAMFUND i Ikast.

Birgitte-Ejdrup-Kristensen-skulptur_detalje_600x400

Birgitte Ejdrup Kristensen. Skulptur, detalje.