English Forside Sitemap Kontakt  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Projektreferencer

 

Støjsvag asfalt i Holbæk

På Valdemar Sejrsvej i Holbæk har Colas i september 2006 udlagt støjreducerende asfalt af typen Rugosoft. Ifølge støjmålinger reducerer denne type asfalt støjen med mellem to og tre decibel i forhold til almindelig asfalt. Tre decibel svarer til en halvering af støjen.
Ud over den støjreducerende effekt har Rugosoft en sidegevinst: Den reducerer i kraft af sin særlige overfladestruktur også vandopsprøjtet fra bilerne, når vejbanen er våd.

Strækningen i Holbæk er nøje udvalgt. Det er hovedindfaldsvejen til byen og samtidig en boligvej med etageejendomme på begge sider. Vejen befærdes i gennemsnit af 14.000 biler i døgnet.

Arbejdet er gennemført som led i vores 15-års aftale med Holbæk Kommune.

 

 

Støjsvag asfalt på Østerbrogade i København

Colas har i august 2006 leveret støjsvag asfalt af typen Skærvemastiks, som blev udlagt af Kommune Teknik Københavns entreprenørafdeling på en strækning af Østerbrogade mellem Trianglen og Jagtvej.

 

 

Microville, motorvejen Gjellerup Lund - Høgild ved Herning

Colas har i september 2006 færdiggjort denne store anlægsentreprise, som er afsluttet med et støjreducerende slidlag. Kravet til slidlaget var, at det skulle have en støjreducerende effekt på minimum 2 dB i forhold til en referencestrækning med en traditionel tæt asfaltbeton, AB 11t. Med baggrund i forsøget på M10 ved Solrød Strand kunne Colas nemt dokumentere den støjdæmpende virkning af Microville 8, og dette slidlag blev valgt af Vejdirektoratet.

Der blev i sommeren 2006 udlagt mere end 300.000 mMicroville 8 på stækningen. På den aktuelle entreprise svarer dette til 11,4 km to–sporet motorvej og 4,5 km motortrafikvej. Dette er p.t. Danmarks største sammenhængende strækning med støjreducerende slidlag.


Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen og Vejdirektoratet

 

 

Microville 6, Dragør

Microville 6 er blevet afprøvet på A. P. Møllers Allé i Dragør Kommune. I forbindelse med en renovering af vejen, ønskede kommunen en reduktion af den samlede trafikale støjbelastning i området. Derfor tilbød Colas, at der som slidlag blev anvendt den meget støjdæmpende Microville 6 udlagt i 40 kg/m².

Strækningen er 550 m lang og 6,5 m bred, i alt ca. 3600 m². Slidlaget blev udlagt i juni 2005. Dragør Kommune har udtrykt stor tilfredshed med de støjdæmpende egenskaber.

     

 

 

Microville 8, Søvind

Den 8-9. september 2005 udlagde vi 7.800 m2 Microville 8 i Søvind i Jylland.
Microville 8 er en støjdæmpende slidlagsbelægning, som også er brugt i forsøget på M10 (Køge Bugt Motorvejen syd for København).

Vi valgte Microville 8 (fra Colas’ asfaltanlæg i Horsens), fordi den eksisterende vej havde et forstærkningsbehov på 70 kg/m2, og Microville kan udlægges i den lagtykkelse.
I arealet mellem kørebanerne har vi udlagt rød asfalt (AB 8t) fra Colas’ anlæg i Edslev.

 

Flere oplysninger:
Claus Thorup, Laboratoriet i Viborg, og Jacob Kloster, Horsens

 

Forsøgsbelægninger på M10
(Køge Bugt motorvejen)

Læs mere....  
                                                    

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
Colas Danmark A/S · Fabriksparken 40 · 2600 Glostrup · Tel: 45 98 98 98 · colas@colas.dk · CVR-nr.: 10 24 64 15