|
Der er nu udarbejdet europæiske harmoniserede standarder for de fleste asfaltprodukter. Dermed er det obligatorisk at disse asfaltprodukter skal CE-mærkes med virkning fra 1. marts 2008.
CE er en forkortelse for "Comitee Europenne," og når en asfaltproducent har fået CE-mærket et produkt, betyder det, at produktet opfylder kravene i den tilhørende harmoniserede europæiske standard.
For asfaltområdet gælder en række standarder. Det er eksempelvis standarder for test- og analysemetoder, standarder for de enkelte asfaltprodukter, standard for kvalitetsstyring ved asfaltproduktion og standard for typetest af de enkelte asfaltprodukter.
For at sikre at standarderne overholdes, skal asfaltproducenten årligt auditeres (kontrolleres) af et uafhængigt og statsligt akkrediteret organ. Det kan eksempelvis være Dansk Standard eller Det Norske Veritas.
Formålet med CE-mærkning af asfalt er at sikre, at produktet overholder en række mindstekrav, der sikrer, at varen frit kan handles i EU’s indre marked, og at krav til miljø, sundhed og sikkerhed overholdes.
I Danmark er standarderne for test- og analysemetoder samt for asfaltprodukterne indarbejdet i de danske vejregler, herunder AAB for Varmtblandet Asfalt og Brobelægninger.
De i Danmark anvendte asfalttyper falder dog ikke alle ind under de europæiske harmoniserede standarder; det gælder eksempelvis Støjreducerende Slidlag (SRS) og semifleksible belægninger. En liste over disse produkter vil blive udarbejdet af Asfaltindustrien i Danmark. Også nyudviklede firmaspecifikke produkter vil kunne falde uden for de harmoniserede standarder.
Disse belægninger vil ikke kunne CE-mærkes, men produkterne kan dog stadig markedsføres og anvendes af offentlige og private bygherrer. De vil blive produceret i henhold til gældende danske vejregler og/eller producentens egne kvalitskrav.
Offentlige bygherrer er forpligtet til at bestille asfaltprodukter i henhold til bestemmelserne for CE-mærkning. Anvender bygherren de gældende danske vejregler, eksempelvis AAB for Varmtblandet Asfalt, er CE-bestemmelserne opfyldt, produkterne vil være de gammelkendte, og så vil det stort set være - business as usual.
Alle Colas’ asfaltfabrikker og laboratorier er blevet auditeret af Det Norske Veritas, og vi er således certificeret til at kunne CE-mærke vores asfaltprodukter.
Link til certifikat.
Colas er samtidig forpligtiget til at informere om vores overensstemmelseserklæringer for alle vores CE-mærkede asfaltprodukter fra alle vores asfaltanlæg.
Selve den fysiske CE-mærkning vil ske på vores følgesedler fra vores asfaltanlæg.
Ønske om CE-overensstemmelseserklæringer, produktspecifikationer og –deklarationer samt øvrige spørgsmål i forbindelse med CE-mærkningen kan rettes til vores laboratorier:
| Tlf. Jylland: |
89 26 46 11 |
| Tlf. Sjælland: |
45 98 98 44 |
|