Bituminøse Bindemidler
Colas Danmark fremstiller og forhandler en række bituminøse bindemidler til brug i forbindelse med anlæg og vedligeholdelse af veje.
Produktsortimentet kan opdeles i to hovedgrupper, dels polymer-modificerede bitumener til brug ved fremstilling af varmblandet asfalt og til brug ved udførelse af overfladebehandlinger, dels bitumen-emulsioner til brug ved klæbning af underlag før udlægning af asfalt og ved forsegling og overfladebehandling af veje.
De polymer-modificerede bitumener markedsføres under betegnelsen Colflex® og er omtalt under hjemmesidens afsnit for produktkatalog/bindemidler.
Bitumenemulsionerne er vandbaserede bindemidler med lav miljøbelastning fremstillet ud fra standard bitumen eller ud fra polymer-modificeret bitumen. Produkterne markedsføres under betegnelserne Colacid® og Polycol®. Produktspecifikationer fremgår af hjemmesidens produktkatalog/bindemidler.
Bitumenemulsioner til klæbeformål kan leveres i tankvogn eller i Emultainer® med et indhold på 1.000 liter.
Derudover forhandler vi fra vore asfaltfabrikker klæbemidler af typen cutback bitumen til brug ved klæbning på veje i frostvejr. Disse produkter forhandles under varemærket Colbit-20 RM®.
|